Er du NY lærer?
Så kom til netværksmøde i Lærernes Hus hos Odense Lærerforening torsdag den 21. maj 2026 kl. 16 - 19. Vi giver pizza og får snakket klasserumsledelse, arbejdsopgaver og hjælper dig godt fra start.
I Odense Lærerforening er vi meget optaget af, at du som nyuddannet lærer lander godt i dit job
Derfor afholder vi et opfølgende netværksmøde (fra mødet i september 2025) for alle nye lærere i Odense Kommune. Du kan sagtens deltage, hvis du gik glip af det forrige møde.
På mødet sætter vi fokus på nogle af de temaer, vi ved fylder, når man står som helt ny lærer. Du vil både få konkrete råd og værktøjer til hverdagen, få mulighed for at dele dine første erfaringer og skabe netværk med andre nyuddannede lærere.
Netværksmøderne er henvendt til nyuddannede lærere med ansættelse i Odense Kommune efter 1. august 2023.
Der serveres lidt mad og drikke undervejs.
Vi glæder os til at se dig i Lærernes Hus - Klaregade 19, 4. sal.
Netværksmøde for nyuddannede 21. maj 2026 i OLF – Udfyld formular
| Program | |
| 16.00 | Velkomst ved Carina Bundesen Madsen, næstformand & Henrik Oxholm, TR og styrelsesmedlem, Odense Lærerforening |
| 16.15 |
Netværksarbejde og erfaringsudveksling
|
| 17.00 |
Arbejdsopgaver i en travl hverdag
|
| 17.45 | Pizza |
| 18.15 | Oplæg og debat om forberedelsestid v. Carina Bundesen Madsen |
| 18.45 | Brug din tillidsrepræsentant - Afrunding v. Henrik Oxholm. |