Odense Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Fra studieliv til lærerliv

Nyhedsbrev
Henrik UCL
12. juni 2026

Odense Lærerforening, Vestfyns Lærerkreds og Danmarks Lærerforening har afholdt workshop på UCL, hvor fokus var på at klæde de lærerstuderende bedre på til overgangen fra studieliv til lærerliv. Med sommerferien og de første lærerjobs lige om hjørnet blev der sat fokus på tre vigtige områder, som mange nye lærere møder i starten af arbejdslivet.

Af Henrik Oxholm 

 

Lærerstartsordninger 
Som nyuddannet lærer kan overgangen til arbejdslivet være stor. Derfor talte vi om betydningen af gode lærerstartsordninger, mentorforløb og muligheden for sparring – både med kolleger og med Odense Lærerforening. En god start handler ikke om at kunne det hele fra første dag, men om at føle sig støttet og have nogen at række ud til undervejs. 

Jobsamtaler 
Der blev også sat fokus på jobsamtalen og på, hvilke spørgsmål man som nyuddannet med fordel kan stille. Hvordan ser opstartsforløbet ud? Hvilke forventninger er der til samarbejde, forberedelse samt skolens fleksibilitet? Og hvordan bliver man taget imod som ny lærer? En jobsamtale handler nemlig ikke kun om at præsentere sig selv, men også om at finde den rette arbejdsplads. 

Lærergerningen 🍎
Samtidig talte vi om selve lærergerningen – et arbejde fyldt med ansvar, relationer og muligheden for at gøre en forskel for børn og unge hver eneste dag. Lærerrollen handler ikke kun om undervisning, men også om fællesskab, trivsel og engagement i elevernes hverdag.

Elever UCL