Raske drenge og søde piger!

af Karen Heide-Jørgensen

LGBT+ dækker over lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og andre måder at identificere sig på. På Næsby Skole er lærerne bevidste om, at det kræver didaktiske overvejelser at imødekomme elevernes forskellige kønsidentiteter. En tirsdag eftermiddag i maj er der inviteret til LGBT+ opkvalificeringskursus for skolens personale og samarbejdspartnere. 

Hermed er der lagt endnu en opgave oven i mængden af emner, som os, der arbejder med børn og unge, skal forholde os til. Opgaverne er talrige, men denne er opsigtsvækkende, da mistrivslen blandt LGBT+ børn og unge på Fyn er rekordhøj, og konsekvenserne er angst, depression og selv-skadende adfærd. Skolen har som kulturbærende institution en afgørende rolle i at skabe forandring for LGBT+ elever. Det handler grundlæggende om at vise, at der findes andre kønsnormer end f.eks. traditionelle familiemønstre. Men tiden til refleksion over egen praksis er under pres i et hektisk arbejdsliv. 

Det ville være nærliggende at vælge, at opgaven alene ligger hos en trivselsvejleder, måske skal der psykologer til. Men det er i første omgang i lærerens håndværk - i didaktikken -, at LGBT+ elever skal mødes. Læreren kan skabe en afgørende forandring gennem de små valg, der træffes i undervisningsplanlægningen. Hvis man i mangel på forberedelsestid hiver et forløb ned fra hylden, der ikke nuancerer kønsstereotyper, sender man et signal om, at det er sådan verden er. Det kan forstærke elevers følelse af at være forkerte. 

Således er opgaven med at skabe bedre trivsel for LGBT+ elever eksemplarisk for, at god undervisningspraksis kommer af god tid til refleksion og forberedelse. Forberedelsestid er ikke den tid, der er tilbage, når alle andre opgaver er løst. Den skal sikres i skoleårets planlægning og i den lø-bende dialog om opgaver og ressourcer.