Steffen Kretz tog medlemmerne med storm
05. september 2024
Hvis demokratiet kommer i alvorlig fare i USA, så risikerer verden at miste det, vi kender som den Store Fred. Det betyder noget for at kunne bremse op for radikalisering i almindelighed og ønsket om fredelig sameksistens i særdeleshed.
Odense Lærerforening havde den 4. september 2024 inviteret Steffen Kretz til at holde foredrag om sin seneste bog ”Storm på vej” om splittelsen i USA.
Af Jan Andersen, fællestillidsrepræsentant og kredsstyrelsesmedlem
Arrangementet forgik i vores nye lokaler på 4. sal i Lærernes Hus i Klaregade 19. Steffen Kretz indledte med en uforbeholden anerkendelse af lærernes afgørende betydning for undervisningen. Han taler af erfaring som far til fire og efter at have oplevet fjernundervisning under Coronapandemien.
En strømning af vrede, had og frustration mod både det politiske og administrative system i USA presser sammenholdet og den almindelige anerkendelse af forskellige politiske holdninger over there.
Steffen Kretz fremhæver fire afgørende grundt til, at splittelsen får fodfæste i USA og til at Donald Trump blev valgt til præsident:
- Det er blevet en business for de allermest hovedrige amerikanere at investere i skattelettelser til sig selv – med større og større ulighed til følge.
- Misinformation – Fake News – spreder sig i sit eget uigennemskuelige system af medier. Annoncer og økonomi samt skræk og frygt er sat højere end fakta og underbygget viden.
- Krisen i USA er hårfin balance mellem udfald til fordel for demokrati eller udemokratisk styreform.
- Begge partier ønsker status quo – og skiftes til at dele magten.
Hvis demokratiet kommer i alvorlig fare i USA, så risikerer verden at miste det, vi kender som den Store Fred. Det betyder noget for at kunne bremse op for radikalisering i almindelighed og ønsket om fredelig sameksistens i særdeleshed.
Charlotte Holm fremhævede i den forbindelse Folkeskolens Formålsparagraf § 1 stk. 3 om, at eleverne skal lære om demokrati i skolen: ”Vi kender som profession betydningen af overstyring og manglende indflydelse”, sagde hun.
Hvis du som læser er med endnu, så kommer her en vigtig pointe til at slutte på. Mon ikke vi alle trænger til at mødes lidt oftere med hinanden – end hver for sig.
Hvis du som læser er med endnu, så kommer her en vigtig pointe til at slutte på. Mon ikke vi alle trænger til at mødes lidt oftere med hinanden – end hver for sig.