Odense Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Liana Juhl Thomsen - kandidat til styrelsen

Styrelsesmedlem, lærer, TR-suppleant og arbejdsmiljørepræsentant på Odinskolen

Liana © Erik Schmidt

Jeg har siddet i styrelsen i 2 år og jeg har sideløbende siddet i Hovedudvalget i Odense kommune og i Forvaltningsudvalget i Børn- og Ungeforvaltningen som fælles arbejdsmiljørepræsentant. 

Det psykiske arbejdsmiljø 
Jeg er især optaget af medlemmernes psykiske arbejdsmiljø. Det bliver mere og mere presset i takt med, at vi bliver færre til at løfte opgaverne, og opgavernes udtryk ændres i en fart, som gør det svært at navigere og lykkes. Jeg vil fortsætte med at tage de store slag i forhold til inklusions-dagsorden, krænkelser, for stor arbejdsmængde og tidspres og andre vigtige områder inden for arbejdsmiljøet. Det er både de nyuddannede lærere, dem midt i arbejdslivet og seniorerne, der oplever moralsk stress, når de gang på gang oplever ikke at kunne lykkes med arbejdsopgaven. 

Et fleksibelt arbejdsmiljø 
Vi skal have et fleksibelt arbejdsmiljø og en arbejdsmængde, som kan imødekomme et stigende antal arbejdsbetinget stresssygemeldinger. Dét vil jeg stadig kæmpe for gennem de kanaler, fora og beslutningstagere, som jeg har adgang til via mit styrelses- og udvalgsarbejde. 

Arbejdet med at sikre lærernes og børnehaveklasseledernes retssikkerhed kommer til at fylde en stor del af mit bidrag ind i styrelsen, hvis jeg bliver valgt. 
Lærernes arbejdsvilkår er alt afgørende for kvaliteten og udførelsen af kerneopgaven!