Kabalen med at sammensætte et nyt regeringsgrundlag på baggrund af valgresultatet er i fuld gang, og i lærerkredse landet over følger vi arbejdet tæt på baggrund af de mange gode udspil om folkeskolen, som valgkampen bød på.
S-udspillet om ’Lilleskolen’ med 14 elever i klassen var vigtigt, fordi det vil binde investeringerne i undervisningen.
Vi har tidligere set centrale initiativer i form af for eksempel ’lærermilliarden’ forsvinde i kommunernes regnskabståger, uden at nogen reelt kunne gennemskue, hvad midlerne var blevet brugt til, og om de overhovedet var kommet folkeskolen til gavn.
For os er det afgørende, at de politiske prioriteringer, der blev lovet i valgkampen, kommer til at gøre en forskel i det enkelte klasselokale, og at det sker i form af flere lærerkræfter omkring eleverne.
Som lærere oplever vi i stigende grad udfordringer i undervisningen, når opgaverne skal løses sammen med kolleger, som ikke har en læreruddannelse.
Der er stor forskel på at planlægge og gennemføre undervisning sammen med en, der er uddannet til at undervise, og en, der har andre kompetencer.
Det gør sig gældende for alle fag og for alle elever. Og uanset klassetrin eller elevernes forudsætninger eller særlige udfordringer.
Skaber utydelige rammer i undervisningen
Manglende faglighed i undervisningen og uklarhed omkring ansvar hænger sammen.
Når undervisningen ikke varetages af læreruddannede, svækkes den systematiske opbygning af viden, den didaktiske tilgang til undervisning og det faglige ansvar for, at alle elever lærer det, de skal i forhold til folkeskoleloven.
Og når fagligheden svækkes, rammer det trivslen både i fællesskabet og hos den enkelte.
Elever trives ikke i utydelige rammer eller i undervisning, hvor de ikke oplever progression og mestring.
Eleverne mærker konsekvenserne af den manglende faglighed direkte.
Nogle elever er fagligt svage eller urolige, og de mister muligheden for at komme til at deltage aktivt i undervisningen, hvis en ansat uden undervisningskompetence skal støtte dem eller tager dem ud af klassen.
De oplever frustration og bliver efterladt uden den undervisning, som de har krav på.
Uhensigtsmæssigt at politikere taler om flere ’voksne’
Vi kan konstatere, at det faglige niveau i folkeskolen mange steder er udfordret – for eksempel er der flere elever, som ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik.
Derfor undrer det os, at en række af de politiske udspil, vi så fra partierne op til valget, taler om flere ’voksne’ i undervisningen frem for flere lærere.
Vi er helt på det rene med, at det lige nu er vanskeligt at udfylde alle ledige stillinger i folkeskolen med uddannede lærere, men det handler ikke om, at der er for få med en læreruddannelse, men at de læreruddannede søger beskæftigelse andre steder end i folkeskolen.
Og løsningen er ikke at tale lærerne ud af undervisningen ved at betegne dem som voksne, men omvendt at styrke respekten om lærerprofessionen.
Vores budskab til de politikere, der lige nu forhandler et grundlag for en kommende regering, lyder derfor:
Brug kræfterne på at målrette investeringerne i skolen de lærerkræfter, der hver dag og i hvert eneste klasselokale sikrer eleverne et godt udbytte af undervisningen.
Folkeskolens opgave er vigtigere end nogensinde. Vi ser frem til en ny regerings initiativer for en stærkere folkeskole.
Kilde: Skolemonitor.dk