Odense Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Jubilæum

Hvis du har været ansat i Odense Kommune i 25, 40 eller 50 år, får du et gratiale på 10.200 kr. (uanset beskæftigelsesgrad), et jubilæumskort og en jubilæumsnål og en fridag med løn i forbindelse med jubilæet. 

Beregning af jubilæumsdato

Jubilæumsdatoen falder altid på ansættelsesdatoen.
Datoen bliver regnet fra første ansættelse i Odense Kommune, og ansættelsesperioden skal være et ubrudt forløb. Orlovsperioder tæller med, mens perioder med arbejdsnedlæggelse ikke tæller med i beregningen. 

Er du i tvivl, så kontakt Løn og Personale.

Udbetaling af gartiale

Beløbet udbetales til din NEM-konto. Der er et fradrag på 8.000 kr., som bliver trukket før AM-bidraget bliver beregnet.
Læs mere om reglerne og beregningen på skat.dk 

Er jubilæet fra den 1.-15., udbetales det med foregående månedsløn. Er det fra den 16., udbetales det med indeværende lønudbetaling. 

Eksempel: Jubilæum den 14. juli udbetales ved udgangen af juni måned. Jubilæum den 17. juli udbetales ved udgangen af juli måned. 

Kilde: medarbejderportalen, Odense Kommune